Lulus poncho
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Ponchoen er strikket oppefra og ned i et helt enkelt ret/vrang mønster med en tråd af hver kvalitet. Der tages ud midt for og midt bag på hver anden omgang gennem hele arbejdet og på skuldrene hver fjerde omgang. Ponchoen er meget fleksibel og dermed en one size. Ponchoen er designet af Anne Brøgger fra Brøggerstrik for Flittiglise.
Vejerssjalet 2020
kr 50,00 kr 50,00 50.0 DKK
Årets Vejerssjal er designet med tanke på Vejers og den smukke natur, der omgiver mig, når jeg er i området. Der hviler en ganske særlig stemning over Vejers, hvilket primært skyldes, at de fleste som regel har fri eller er på ferie, når de gæster byen. Det giver en ganske særlig og afslappet atmosfære, som man ikke finder andre steder.
Derudover vil jeg gerne markere, at sjalet er fra året 2020. Det er derfor forsynet med 2 rækker hjerter, 20 stk i hver række. Hjerterne skal symbolisere min kærlighed til livet, til Vejers og til alle mine dejlige gæster i begge Flittigliserne.
Sjalet er ganske enkelt i sin udformning og udtryk og alle, begyndere såvel som øvede strikkere kan være med her. Jeg har designet og strikket sjalet i vores eget helt specielle garn Hedeuld Lux; men alle mulige andre garner kan naturligvis også bruges. Sjalet strikkes på p 4 og der bruges ca 1200m garn.
Vejerssjalet 2019
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Et lækkert sjal/tørklæde designet af Stina Brandhøj. Det er strikket af 4 nøgler Sommeruld fra Camarose (2 nøgler af "hovedfarven" og 2 x 1 nøgle af farverne til borten forneden. Tørklædet strikkes nedefra og op, man begynder altså med mønsterborten og slutter med retriller og vendestrik for at forme tørklædet. Der ligger en hjælpevideo på YouTube under Flittiglise Esbjerg, hvor diverse detaljer gennemgås.
Lyserød Lørdag
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Anne Brøgger designede dette helt fantastiske sjal til Lyserød Lørdag 2019. Det er strikket med den smukkeste bort forneden og derefter følger et stykke med vendestrik. Sjalet er oprindeligt designet til 1 tråd Malabrigo Lace og 1 tråd håndfarvet silkmohair (beregn et forbrug på ca 750 meter). Men det kan naturligvis strikkes i alt muligt andet garn som f.eks. Saga, Wild & Soft, Erika Knight, Marie Wallin, Baswik og naturligvis F*** Cancer. Sjalet er strikket på p 4,5.
Sædding Strand
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Sædding Strand er et lækkert, asymmetrisk tørklæde, som er nemt at strikke. Det er den perfekte opskrift til alle de 100 g´s fed håndfarvet garn, man altid kommer til at købe. Tilsæt 2 nøgler tynd silkmohair og nyd et lækkert projekt, hvor du strikker med skiftevis det håndfarvede garn og silkmohair.
Stinas Lux
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Stinas Lux er en lækker halsedisse designet af Anne Brøgger fra Brøggerstrik. Garnforbruget er 1 bundt Hedeuld Lux; men der kan naturligvis også anvendes andre garner med en løbelængde på ca 400m/100g. Halsedissen strikkes rundt i 2 fine, helt enkle mønstre, og den er beregnet til at sno en enkelt gang om halsen.
Ravtørklæde 2019
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Ravtørklæde 2019 er designet af Anne Brøgger i forbindelse med Ravfestivalen i Vejers. Tørklædet er strikket med 2 tråde, nemlig Malabrigo Lace og GepardGarns Cashmere Lace. Men det kan naturligvis strikkes i alle mulige andre garner, f.eks. i 200 g håndfarvet garn med en løbelængde på ca 400m pr 100g. Der ligger en hjælpevideo omkring Ravtørklæde 2019 på YouTube under Flittiglise Esbjerg.
Vejerssjal 2017
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Vejerssjal 2017 er designet af Thea Rahbek Tvedegaard og er et trekantet sjal strikket nedefra og op. Sjalet er strikket i et ganske enkelt hulmønster, som på finest vis danner smukke rækker af huller i v-facon. Det er oprindeligt strikket af 3 bundter minkgarn med en løbelængde på 300m pr 50g; men andre garner kan naturligvis anvendes.
Vejerssjal 2018
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Vejerssjal 2018 er designet af Karin Hørkilde, og det er et langt, smalt tørklæde, som bliver strikket med håndfarvet garn samt 2 ensfarvede garner. Det er et enkelt og sjovt projekt, hvor man både strikker perlestrik, retriller, et lille hulmønster og vendestrik. Her har man mulighed for at finde anvendelse for et enkelt bundt smukt, håndfarvet garn.
Striber i sandet
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Striber i sandet er et aflangt tørklæde strikket i striber 2 pinde ad gangen. Mønsteret er et ganske enkelt strukturmønster, og tørklædet er meget anvendeligt, da det indeholder hele 9 smukke farver. Det er strikket af Sommeruld fra Camarose.
Sensommer
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Sensommer er et skønt, bredt men tyndt sjal, som er perfekt at lægge over skuldrene på en kølig sommerdag. Mønsteret er ganske enkelt at strikke, og den Japanske Bomuld giver en helt speciel struktur. Sensommer er designet af Dorthe Johansen.
Poncho med pletter
kr 50,00 kr 50,00 50.0 DKK
Poncho med pletter er designet af Karin Hørkilde. Den er strikket i Hedeuld (evt Hedeuld Lux), både ensfarvet og plantefarvet og indeholder mange forskellige elementer som f.eks. mønsterstrik, vandrette masker, 2-farvet rib og icord. Der ligger en video, som omhandler alle de anvendte teknikker på YouTube, søg på Flittiglise Esbjerg.
Aviaja Pelerine
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Aviajas Pelerine er designet af Stina Brandhøj og er strikket i Isagers Tvinni og SilkMohair sammen. Men man kan også vælge en superlækker kvalitet ved at strikke den i Hedeuld eller Hedeuld Lux. Pelerinen er forsynet med et helt enkelt hulmønster og er forholdsvis let at strikke.
Smukke Berthas sweater
kr 50,00 kr 50,00 50.0 DKK
Smukke Berthas Sweater er designet af Stina Brandhøj. Det er en one-size sweater strikket nedefra og op og med et smukt svikkelmønster på bærestykket (samme mønster som bruges på Vejerssjal 2019).
Sommerbuket
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Sommerbuket er endnu et smukt design fra Anne Brøgger fra Brøggerstrik. Du får her opskriften på et fint lille sommertørklæde, som er strikket af blot 1 fed håndfarvet garn. Tørklædet er strikket fra side til side i drejet rib med en lille mellemkant og en takkekant. Du kan bruge alle de der enkelte, håndfarvede fed garn, som vi kommer til at købe, fordi de er så smukke; men som vi rent faktisk har svært ved at få brugt, fordi der ofte ikke rigtigt er garn nok. Brug et 100 g´s fed med ca 366-400 m i. Tjek endelig alle vores håndfarvede garner, som er yderst anvendelige til denne opskrift.
Spiralsokker
kr 30,00 kr 30,00 30.0 DKK
Spiralsokker er et rigtig godt sted at starte, hvis man gerne vil lære at strikke strømper. Her er nemlig ingen hæl, så man skal blot kunne strikke ret og vrang samt tage ind for at kunne være med. Opskriften indeholder en udførlig beskrivelse af strikningen samt maskeantal til både børne- og voksensokker. Spiralsokker kan strikkes både på strømpepinde og en rundpind (=magic loop). Velegnede garner er f.eks. Socks og Sparkling Socks.
Bladranker babytæppe
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Bladranke er et blødt og lækkert babytæppe i det fineste bladranke hulmønster designet af Anne Brøgger fra Brøggerstrik. Tæppet måler ca 70 x 100cm og er strikket i GepardGarns Wild and Soft, som er et lækkert uld-og-silke-garn. Forbruget er 5 nøgler garn á 240m og tæppet strikkes på p 3,25/3,5.
Efterår på vej - en mønsterstrikket halsedisse
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Den mønsterstrikkede halsedisse er designet af Karin Hørkilde med henblik på specielt begyndere indenfor mønsterstrik. Halsedissen bliver strikket i et ganske enkelt mønster, som man lynhurtigt lærer udenad. Udover mønsterstrik er halsedissen også forsynet med 2-farvet rib både foroven og forneden, da det giver en fin kant, som ikke trækker sig sammen.
Forbrug: 6 nøgler British Breeds fra Marie Wallin, 2 nøgler i bundfarven (Pale Oak), og 4 x 1 nøgle i mønsterfarverne (Eau de Nil, Foxglove, Russet og Lime Flower). Halsedissen strikkes på rundpind nr 3,5 60 cm.
Størrelse: ca 54 cm I omkreds og ca 27 cm I højden.
Ravsjal 2020
kr 40,00 kr 40,00 40.0 DKK
Ravsjal 2020 er designet af Anne Brøgger fra Brøggerstrik. Det er strikket med ensfarvet Wild & Soft som bundfarve (5 nøgler) og et mininøgle håndfarvet Wild & Soft (farvet af Karin Hørkilde). Sjalet strikkes på pind nr 4.