Børnenes kontor 

Flittiglise støtter Børnenes Kontor, som er en organisation baseret på frivillig arbejdskraft. 

Børnenes Kontors Landsforening er en paraplyorganisation, som koordinerer samarbejdet mellem lokalafdelingerne. Ud over Esbjerg er der kontorer i København, Horsens, Odense, Randers, Roskilde, Århus og Aalborg.

Børnenes Kontor blev stiftet den 1. december 1898 og har arbejdet engageret for udsatte og økonomisk dårligt stillede børn lige siden.

Hvis du kunne tænke dig at være med i foreningens frivillige arbejde, kan du kontakte dem på boerneneskontoresbjerg@gmail.com. Så vil de fortælle mere om arbejdet, og du vil blive inviteret med til et møde.

Foreningen er afhængig af frivillige, donationer og medlemskaber. Hvis du kunne tænke dig at være medlem af foreningen, koster det 150kr om året. Man forpligter sig ikke til noget, bidrager blot til et godt formål.

Det eneste, du skal gøre, er at indbetale til Mobilepay nr. 759890 og skrive din mailadresse i kommentarfeltet. Så er du automatisk medlem. Hvis du blot har lyst til at donere et beløb uden af være medlem eller frivillig, kan du overføre et beløb til Mobilepay nr. 759890.

Vil du hjælpe med at strikke/hækle hjerter, som sælges til fordel for Børnenes Kontor? Så kig ud på shoppen, hvor jeg har​ uploadet begge opskrifter og du kvit og frit kan hente dem.

Vi modtager hjertens gerne dine hjerter og leverer dem videre til Børnenes Kontor. Send blot dine hjerter eller kom forbi butikken med dem, hvis du bor i nærheden.

TAK FORDI DU VIL HJÆLPE OS MED AT HJÆLPE!