Bindesbøll på pindene
kr 279,00 kr 279,00 279.0 DKK
Bindesbøll på pindene er en strikke- og broderibog inspireret af Thorvald Bindesbøll og hans formsprog. Det kan være dekorationen på en krukke, farverne på en gavl eller en detalje på en etiket.
Thorvald Bindesbøll var en banebrydende kunstner og formgiver. Strikdesigner Ditte Larsen har udvalgt 12 forskellige Bindesbøll-inspirationer, og med sin enestående sans for farver og mønstre præsenterer hun her 36 opskrifter på beklædning og boligtilbehør. Modellerne er fremstillet i garn fra Isagers lækre sortiment, og med deres fine farvesammensætninger og elegante enkelhed vil de tiltale et stort publikum. Opskrifterne suppleres af diagrammer og detaljebilleder. Bogens flotte fotos er taget på Thorvaldsens Museum i København.
Anna Ancher på pindene
kr 279,00 kr 279,00 279.0 DKK
Strikdesigner Ditte Larsen er dykket dybt ned i Anna Anchers malerier og farvesætninger – og i sin garnkurv. I stedet for pensel og palet bruger Ditte Larsen strikkepinde og garn til at indfange lys, skygge og tekstur. Farver og garnkvaliteter er nøje udvalgt, og garner er strikket sammen i forskellige kombinationer, strikkemønstre og designs. Alt sammen for at fastholde den magi og stemning, som gør Anna Anchers malerier og farver så enestående.
I alt 12 malerier har været inspirationskilde til ponchobluser, tørklæder, sjaler, bluser, puder og huer. Alle modellerne i bogen er til kvinder og strikkes i Isager garn.
Hammershøi på pindene
kr 150,00 kr 150,00 150.0 DKK
Hammershøi på pindene er en strikkebog inspireret af Wilhelm Hammershøis malerier og af Svend Hammershøis keramik. Bogen indeholder strikket tilbehør til kvinder. I alt 18 designs, fordelt på huer, halsrør, tørklæder, et enkelt sjal og et par håndledsvarmere.
Teknikkerne er enkle. Det er farverne, der fortæller eventyret. Alle bogens modeller er udviklet til garn fra Isager.