30-dages pengene-tilbage garanti
Levering: 2-3 Hverdage
Fri fragt til DAO pakkeshop ved køb over 600,-
2606-13 Tracie Cardigan
Denne opskrift køber du i papirudgave - den digitale udgave af opskriften henter du selv via en QR-kode, som du finder på den printede opskrift.
Tracie Cardigan
Sværhedsgrad - Rutineret****
Størrelse (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Overvidde: (95) 101 (107) 112 (120) 128 (135) cm
Hel længde: (52) 54 (56) 58 (60) 62 (64) cm
Ærmelængde: 49 cm
Alle mål gælder det færdige strik.
Kropsmål plus bevægelsesrum.
Disse er beregnet efter opskriftens strikkefasthed.
Garn:
SUNDAY (100% merinoull, 50g= ca 235m)
og
TYNN SILKMOHAIR (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25g=ca 212m)
Garnmængde:
SUNDAY
Grey Melange 1042: (5) 5 (6) 6 (6) 7 (7) nøgler
og
TYNN SILKMOHAIR
Dark Grey Melange 1053: (5) 6 (6) 6 (7) 7 (8) nøgler
Garnalternativ til SUNDAY:
ALPAKKA SILKE, TYNN LINE
Garnalternativ til TYNN SILKMOHAIR:
ALPAKKA FØLGETRÅD, PRIMO TYNN SILKMOHAIR
Vælger du et andet garnalternativ, tjek da løbelængden og vær opmærksom på, at det færdige udtryk kan ændres.
Tilbehør: 9 knapper 15mm
Vejledende pinde:
Rundpinde nr 3,5 og 4
Lille rundpind nr 3,5 og 4 til ærmer
Rundpind nr 3 til halskant og forkanter
Nr på pinden er kun vejledende. strikker du fastere end opskriftens strikkefasthed, så gå op i pinde størrelse, strikker du løsere så gå ned i pind.
Strikkefasthed:
21 masker glatstrik med 1 tråd af hver kvalitet på pind nr 4 = 10 cm
Cardiganen strikkes oppefra og ned med 1 tråd af hver kvalitet.
Der slås først masker op til bagstykket, som strikkes frem og tilbage med udtagninger og vendepinde for at lave skrå skuldre. Derefter strikkes der masker op til forstykkerne, som strikkes hver for sig. Før arbejdet samles, strikkes der masker op til ærmekupler, som formes med vendepinde Herefter samles alle maskerne på samme pinde, og der strikkes frem og tilbage med udtagninger til ærmekuppel og halsudskæring på højre forstykke. Når alle maskerne til højre forstykke er taget ud, slås der masker op på den anden side af højre forstykke. Her skal den anden side af halsudskæringen formes, før denne del samles med resten af arbejdet. Der strikkes videre med raglanudtagninger, først kun på ærmerne, derefter på for- og bagstykket.
Når alle maskerne er taget ud, deles arbejdet til ærmer, for- og bagstykket, og delene strikkes færdig hver for sig.
For- og bagstykket strikkes frem og tilbage før cardiganen afsluttes med en ribkant. Ærmerne strikkes rundt med aflukninger før de afsluttes med en ribkant.
Til slut strikkes halsen i rib og knapstolperne i dobbeltstrik.