30-dages pengene-tilbage garanti
Levering: 2-3 Hverdage
Fri fragt til DAO pakkeshop ved køb over 600,-
2409-13 Heather Sweater
Denne opskrift køber du i papirudgave - den digitale udgave af opskriften henter du selv via en QR-kode.
Heather Sweater
Sværhedsgrad - Avanceret *****
Størrelse (XS-S) S-M (L-2XL) 3XL-5XL
Overvidde: (97) 121 (132) 156 cm
Hel længde: (53) 55 (57) 59 cm, eller ønsket længde.
Ærmelængde 49 cm eller ønsket længde.
Alle mål gælder det færdige strik.
Kropsmål plus bevægelsesrum.
Disse er er beregnet efter opskriftens strikkefasthed.
Sweateren strikkes oppefra og ned efter forskellige diagrammer. Først slås der masker op til den øverste del af bagstykket, som strikkes på tværs efter diagram A. Der lukkes så masker af, før der strikkes masker op langs bagstykkets længste side. Bagstykket strikkes efter diagram B ned til ribkanten. Maskerne sættes på en hjælpetråd og der strikkes masker op til venstre og højre side af forstykket, som strikkes efter diagram C. Der strikkes frem og tilbage med vendepinde for at lave skrå skuldre og der tages masker ud til hals, før forstykkerne samles. Forstykket strikkes frem og tilbage ned til ribkanten. Forstykket og bagstykket samles på samme rundpind og der strikkes ribkant rundt. Bag- og forstykket sys sammen i siderne med madrassting. Der strikkes masker op til ærmer, som strikkes rundt i dobbelt perlestrik og afsluttes med en bred ribkant. Halskanten strikkes til sidst.
Hele sweateren strikkes med 1 tråd af hver kvalitet.
Garn:
Tynn Peer Gynt (100% norsk uld, 50g = 205m)
Tynn Silkmohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25g=212m)
Garnmængde:
Tynn Peer Gynt, Arctic Ice 5811: (350) 400 (400) 450 g
Tynn Silkmohair, Arctic Ice 5811: (175) 200 (200) 225 g
Vejledende pinde - Rundpinde 3,5 og 4. Lille rundpind 3,5 og 4 til ærmer. Lille rundpind 2,5 til halskant.
Strikkefasthed:
22 m og 30 pinde i diagram A på pind nr 4 = 10 cm.
28 m og 30 pinde i diagram B på pind nr 4 = 10 cm.
20 m og 30 pinde i diagram C på pind nr 4 = 10 cm.
20 m dobbelt perlestrik på pind nr 4 = 10 cm.