30-dages pengene-tilbage garanti
Levering: 2-3 Hverdage
Fri fragt til DAO pakkeshop ved køb over 600,-
Spis & strik
Velkommen til strikkeopskrifter af Marianne Isager og madopskrifter fra Camillos Køkken. Opskrifterne i Spis & strik er bygget op omkring en frugt eller en grøntsag. Du finder bl a 6 smukke trøjer, et skønt flagrende tørklæde, flotte klude, sprøde pizzaer, friske salater, lækre snacks, friskfangede fisk, spicy muslinger, søde kager og drinks til solnedgangen ved havet.
Spis & strik handler også om, at vi har brug for pausen og om stoltheden over at skabe noget med sine hænder.
Spis & strik er skabt på Tversted Skole. Her har Isager udviklet et aktivt og moderne kulturhus - og her popper Camillos Køkken op om sommeren med salon-aftener, fællesspisninger og meget mere. Tversted er kendt for strik og garn, for sommermad, for jazz, en dejlig strand og en enestående natur, for kunsthåndværkere, for marskandisere, for kreative landsby- og udkantsaktiviteter.
Og for en menneskelig varme, opmærksomhed og omsorg. I den stemning blev Spis & strik til. Udgivelsesdato 15. juni.